Bornholm Rock Climbing Festival

Stenbruddet er ved at være klar til endnu en omgang af Danmarks største klatrefestival.

Der er nye ruter fra 3a til 7b+ så der er noget for alle, også selvom man har været med tidligere år.

Til klatrekonkurrencen Bornholm Rock Master er der blevet boltet spændende finaleruter (billeder af disse er kommet redaktionen i hænde, men vi kan ikke afsløre for meget). Derudover er der tilføjet to nye klasser: en 40+ klasse og en Max toppe klasse.

Som sædvanligt er der masser af workshops, reblederture til de bedste klatreområder på øen og garanti for bålhygge og klatre-røverhistorier på Egeløkke Naturcamping.

Se programmet for festivalen og tilmeld dig her.

Danskere i L’Argentiére

Fire unge danske klatrere har været til konkurrence i Frankrig.

Boulderkonkurrencen foregik i L’Argentiere de la Bessee i de franske alper.

Nea klatrede  i Youth B

Primula klatrede i Youth A

Elias og Frederik klatrede i Juniors, hvor særligt Frederik klarede sig godt med en 11. plads i det stærke felt.

For vores svenske naboer var der en imponerende 2. plads til det store klatretalent Hannes Puman i Youth A gruppen.
Det var en flot solrig dag i de franske alper til en velarrangeret konkurrence, med mange deltagere, da mange af de store europæiske forbund havde valgt at sende en delegation af sted. Det var en positiv oplevelse at være afsted og konkurrencen kan absolut anbefales – den efterfølges iøvrigt af en åben senior boulder konkurrence og finder sted i nærheden af utallige gode klatreområder.
Foto: Peter Thulstrup