Instruktør 1 er første trin i Dansk Klatreforbunds instruktøruddannelser.
Instruktør 1 giver kompetence til at undervise i toprebsklatring og bouldering. Som Instruktør 1 kan man udstede Kursus 1-beviser og stå for diverse toprebsaktiviteter, men man kan ikke undervise i føring eller abseil.
Uddannelsen er målrettet brugere, der ikke selv er meget aktive klatrere, men som gerne vil kunne stå for simple klatreaktiviteter. Det kunne for eksempel være pædagoger og lærere eller forældre, som gerne vil kunne fungere som hjælpetrænere på børnehold.
Du kan læse mere om kurset her: Kursusstandard Instruktør 1
Hvis du er Instruktør 1, kan du udstede Kursus 1-beviser. Du kan hente beviset her: Kursus 1-bevis
Kurset afvikles over 2 obligatoriske dage:
1. dag: fredag d. 7. november 10.00 – 16.00
2. dag: fredag d. 28. november 10.00 – 16.00 (inkl. eksamen)
Uddanner: Kaare Krebs
OBS – for at deltage på kurset skal du være medlem af en klatreklub eller tilknyttet en skole/institution som er medlem af Dansk Klatreforbund