Læs her om bestyrelsens forslag til ændring af klubbernes kontingent

FORSLAG TIL NYT KONTINGENT OG STEMMEFORDELING

Baggrund

Da Dansk Klatreforbund blev stiftet i 1995 bestod det danske klatremiljø af ca. 15 små klubber og en kæmpe stor klub. For at imødekomme alles interesser, lavt kontingent og en ligelig indflydelsesfordeling, blev man enige om en differentieret kontingent og stemmestruktur.

Forbundet var interesseret i at skaffe penge til den spæde drift og få så højt et medlemstal som muligt. Samtidigt har indstillingen altid været, at det ikke skulle være dyrt at være medlem af forbundet, men til gengæld skulle forbundets tilbud bæres af en form for brugerbetaling.

Den model man kunne blive enige om var således at:

• For klubber med medlemstal fra 1 til 100 ganges basissatsen med 1.
• For det efterfølgende antal medlemmer mellem 101 til 200 ganges basissatsen med 0,5.
• For medlemmer fra 201 og op ganges basissatsen med 0,25.
• Basissatsen fastsættes på generalforsamlingen og medlemstallet tages fra indberetningen til DIF

Denne model betyder, at de små klubber betaler forholdsvist meget for at være medlem af forbundet i forhold til de større klubber.

På daværende tidspunkt gav dette måske mening, da man bl.a. antog, at det var de mindste klubber, som trak mest på forbundets ressourcer og benyttede forbundets tilbud. Denne tendens har over tid ændret sig en del, da det i dag oftest er de store klubber, som bruger forbundets tilbud, mens der er en mere ligelig fordeling, når det drejer sig om at trække på forbundets ressourcer.

Et andet emne som ufravigeligt hænger sammen med kontingentstørrelsen er stemmefordelingen. Her var det yderst vigtigt for marioteten af forbundets klubber, at de små klubber havde en forholdsvis stor indflydelse. Det kan hænge sammen med datidens klubdemografi, som bestod af en lang række små klubber (1-100 medlemmer) og en stor klub med ca. 1500 medlemmer (i alt var der 2000 – 2500 klatrere i DK). Hertil må det antages, at der skulle være en fornuftig sammenhæng mellem kontingentstørrelse og indflydelse.

Stemmefordelingen er således i de nuværende vedtægter:

• Klubber med 1 til 20 medlemmer har 1 stemme.
• Klubber med 21 til 50 medlemmer har 2 stemmer.
• Klubber med 51 til 100 medlemmer har 3 stemmer.
• Klubber med 101 til 200 medlemmer har 4 stemmer.
• Klubber med 201 til 1000 medlemmer har 5 stemmer.
• Klubber med over 1000 medlemmer har 6 stemmer.
• Skolemedlemskaber har 1 stemme

Forslag

Klubdemografien har siden da ændret sig en del. I dag er der fortsat en del mindre klubber, men samtidigt er antallet af mellemstore (100-399) og store klubber (400-?) øget en del.

Fordelingen så således ud i 2013:

• Små klubber:34 (1.144 medlemmer)
• Mellemstore klubber: 10 (2.263 medlemmer)
• Store klubber: 3 (2.887 medlemmer)
• Skole: 1

Forbundets bestyrelse vil gerne udligne den skæve kontingent og stemme struktur, således at alle klubber i fremtiden kommer til at betale det samme medlemsgebyr. Formålet er ikke at øge forbundets indtægter igennem kontingentbetalingen, som samlet set vil forblive den samme. Formålet med ændringen er dels at gøre det billigere for de små klubber at være medlem, dels at skabe lighed mellem betaling og brug af forbundets tilbud og ydelser.

Forslag til kontingentet for 2015 vil således være Kr. 35 pr. medlem – uanset klubstørrelse.

Samtidigt vil vi foreslå, at der sker en tilpasning/normalisering af stemmestrukturen, således at klubbernes stemmeindflydelse kommer til at følge deres medlemstal. Vi er opmærksomme på, at strukturen til dels skal tilgodese de mindste klubber, og at der ikke må opstå en situation, hvor få meget store klubber alene kan diktere forbundets udvikling.

Således foreslås der en ny stemmefordeling:

 

Medlemmer	Stemmer
1-49	1
50-99	2
100-149	3
150-199	4
200-299	5
300-399	6	Der fortsættes med 1 ekstra stemme pr. 100 medlemmer op til 1999 medlemmer.
2000-2199	23
2200-2399	24	Herefter fortsættes med 1 ekstra stemme pr. 200 medlemmer
Skoler	1

 

På den måde vil de største klubber få en mere retfærdig indflydelsesgrad, men de vil ikke kunne gennemføre forandringer uden at der er en bred opbakning fra forbundets små og mellemstore klubber.