De eneste klipper i Danmark ligger på Bornholm, og heldigvis er der mulighed for at klatre de fleste steder. I Danmark har vi ikke allemandsret, som det er tilfældet i resten af Skandinavien, derfor gælder der særlige regler for klatring på de bornholmske klipper.
På Naturstyrelsens områder gælder følgende regler
- Grupper op til fem må klatre uden tilladelse
- Større gruppe skal søge Naturstyrelsen om tilladelse
- Det er forbudt at bolte eller på anden måde efterlade udstyr i klippen
Det vigtigste er, at alle klatrere opfører sig fornuftigt, fjerner deres affald og medvirker til en god dialog med myndigheder og lodsejere.
På online-føreren for Bornholm og Kullen kan du læse om adgangsbegrænsninger for de enkelte områder. Her findes også generel information om access på Bornholm.
Reglerne for klatring på Bornholm kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside. Her kan du også læse om reglerne for træklatring.